Krav om nye lønformer
Ni ud af ti danske virksomheder oplever en stadig større efterspørgsel efter en mere fleksibel sammensætning af gamle og nye medarbejderes løn. Det viser en rundspørge blandt toneangivende beslutningstagere fra de danske virksomheder.
I dag er det det dog kun lidt over halvdelen af virksomhederne, der tilbyder medarbejderne mere fleksible lønpakker med valgfri personalegoder som fx bredbåndforbindelser, firmabiler og mere individuelt tilpassede pensions-ordninger og sundhedsforsikringer.
Det viser resultaterne af en undersøgelse blandt 128 personalechefer og HRM-ansvarlige i danske virksomheder på en stor konference afholdt af Skandia Danmark i sidste uge.
De danske virksomheder har altså erkendt behovet for at sammensætte medarbejdernes løn på en ny måde i fremtiden, hvis de skal kunne konkur-rere med de andre virksomheder om de kloge hoveder. Og virksomhederne har da også tænkt sig at gøre noget ved det.
Ni ud af ti af virksomhederne siger, at de enten helt sikkert eller med stor sandsynlighed vil gøre større brug af fleksible lønpakker i fremtiden.
Kilde: Pressemeddelelse fra Skandia Danmark. http://www.skandia.dk