23948sdkhjf

Dinesen løber stærkt i udlandet

Med 4 ½ måned tilbage af regnskabsåret har Dinesen Gulve realiseret 90 % af sin budgetterede eksportomsætning. Det baner vej for et resultat på før krise-niveau.
Mens hjemmemarkedet fortsat hænger gevaldigt i bremsen, kan Jels Savværk A/S - Dinesen Gulve glæde sig over, at der er masser at lave i England, Norge, Tyskland og USA.

Mere end 75 procent af virksomhedens samlede salg går til kunder i udlandet, og adm. direktør Thomas Dinesen fortæller tirsdag til dagbladet Børsen, at virksomheden på nuværende tidspunkt har nået knap 90 procent af det eksportsalg, der er budgetteret med for 2011/12.

- Så der er god grund til at regne med, at vi når over budgettet, inden regnskabsåret er ovre ved udgangen af juni i år. Vi regner med at kunne slutte en større ordre til Cypern om et par dage, siger direktøren.

Dinesen Gulve kom ud af 2010/11 med et bruttoresultat på 45,7 mio. kr. og et bundlinjeresultat på 5,7 mio. kr. Direktør Thomas Dinesen forventer i år et resultat på 11-12 mio. kr., hvilket i så fald vil være på niveau med regnskabsåret 2007/08, der er virksomhedens næstbedste.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.177