SCM Record Action Line – højteknologi som standard
SCM har netop på dette års LIGNA-messe lanceret en helt ny line af CNC-maskiner: Record Action Line. Maskinerne er en videreudvikling af SCMs kendte Record-serie, og den nye model-række har et bredt anvendelsesområde inden for såvel træ som aluminium, plast, komposit mv. LINDLARSEN er forhandler af SCMs produkter i Danmark
Roterende vektorakse, boreenheder komplet med savklinge-enhed, koblinger til pneumatiske clamps og højkapacitets vakuumpumper. Disse er blot nogle af de egenskaber, SCM tilbyder som standard på Action Line – hvor sammenhængen mellem pris/ydelse også er særdeles attraktiv.
Action Line er udstyret med markedets førende teknologi. Maskinkroppens opbygning er særdeles kraftig og stabil for at eliminere vibrationer under bearbejdningen og dermed opnå en højere slutfinish på produktet. Action Line er udstyret med SCMs nye elektrospindler, som er kraftigere end tidligere set. I det hele taget har SCM udstyret maskinen med de nyeste tekniske løsninger til at forbedre bearbejdningskvaliteten, reducere vedligehold, reparationstider og slitage på komponenterne mv.
Kilde: LindLarsen. http://www.lindlarsen.com