Sveaskog forfølges stadig af Gudrun
Stormen Gudrun bliver ved med at spøge i den svenske skovindustri. Seneste er det Sveaskog, der kan fremlægge et resultat, der er påvirket af stormen i januar.
Sveaskog kan i årets første ni måneder notere et driftsresultat, før værdiforandring på skov, på 493 millioner svensker kroner sammenlignet med 923 millioner svenske kroner i samme periode sidste år.
- Effekterne af stormen i begyndelsen af året har præget Sveaskogs resultat i år og kommer til at påvirke koncernen et stykke tid endnu. Men vi ser, at de negative effekter tager af, siger Sveaskogs vicedirektør, Gunnar Olufsson, til den svenske avis Skogsland.
Fremgangen kan spores i udviklingen fra andet til tredje kvartal i år. I tredje kvartal blev driftsresultatet 171 millioner svenske kroner, og det er en fremgang i forhold til andet kvartal, ligesom tallet kun er smule dårligere end tredje kvartal sidste år.