23948sdkhjf

Geisler A/S fordobler

Bordpladeproducenten Geisler A/S kan notere vækst og fremvise fornem bundlinje. Fremgangen ændrer dog ikke ved, at virksomheden kan mærke konkurrencen og et stadig stigende pres.
Geisler A/S, der fremstiller bordplader til køkkener og badeværelser, har netop offentliggjort sin årsrapport for 2004/05, og den er læsningen værd.

Bordpladeproducenten i Nykøbing Mors har haft en stor omsætningsstigning og næsten fordoblet bundlinjen, så den nu lander på små 19 millioner kroner før skat, fremgår det af ErhvervsBladet.

Men trods den positive fremgang lægger Geisler A/S ikke skjul på, at det bliver stadig sværere at klare sig på markedet.

- Tag ikke fejl. Selvfølgelig er vi meget glade for vores seneste årsregnskab. Men samtidig må jeg så også tilstå, at det ikke er blevet nemmere med årene, siger Bo Geisler, grundlægger og hovedaktionær, til avisen.

For at klare sig i konkurrencen bruger Geisler A/S blandt andet mange ressourcer på at forbedre og effektivere produktionsapparatet, og indtil videre står virksomheden stærkt.

Virksomhedens skræddersyede produkter, der kræver et tæt forhold mellem kunde og producent, betyder desuden, at Geisler A/S lige nu kan holde konkurrencen fra øst stangen, men producenten ved, at situationen hurtig kan ændre sig.

På nuværende tidspunkt er grundlæggeren Bo Geisler dog sikker på, at de dygtige danske medarbejdere gør udslaget til virksomhedens fordel.

Geisler A/S leverer bordplader til køkkenfabrikker i hele Norden og vil i fremtiden satse endnu stærkere på udlandet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063