23948sdkhjf

Største udbyder på kontorartikler i Skandinavien

OSD i Danmark , RKV-kæden i Sverige, Tamore i Finland/Estland og Litografen i Norge slutter sig sammen i en nordisk alliance og danner dermed den største gruppering indenfor kontorforsyningsbranchen i Skandinavien. Office Union repræsenterer en totalomsætning tæt på 500 mio. euro.


På salgssiden skaber den nye nordiske alliance muligheder for at indgå nye aftaler med kunder som ønsker professionel service med lokal forankring i samtlige skandinaviske lande. Alle i den nye alliance har i dag store nationale kundeaftaler og har gennem dette samarbejde mulighed for udbygning af aktiviteter på det nordiske marked.

På indkøbssiden giver det store fælles indkøbsvolumen forøgede muligheder for at indgå konkurrencestærke aftaler som tilgodeser alliancens medlemmer og kunder gennem de forbedrede vilkår. Der vil blive sat fokus på bestående fælles leverandører, hvor det vil være muligt at samle større volumen og skabe en mere rationel håndtering. Udover dette vil det være muligt at samordne og udvikle fælles brands samt fælles importaftaler.

RKV-kæden i Sverige har 17 medlemsvirksomheder og er landsdækkende med over 60 butikker. Over 700 personer arbejder i kæden, hvoraf ca. 120 er konsulenter/sælgere. RKVs katalog indeholder ca. 6000 kontorartikler og datatilbehør og distribueres over hele landet. Kæden driver også en e-handel med en fuldt udbygget internetbutik.

Office Supplies Denmark A/S er Danmarks største udbyder af kontorartikler med 43 medlemsvirksomheder og 66 udsalgssteder. Office Supplies Denmark A/S er totalleverandør til kontoret og udgiver hvert år et stort sortimentskatalog, hvor bestilling enten kan ske gennem personlig betjening eller på medlemsvirksomhedernes e-handelsløsninger.

Tamore OY er Finlands største udbyder af kontorartikler og dets datterselskab, Tamore Eesti OÜ, opererer i Estland. Samlet beskæftiger selskaberne 115 ansatte. Tamore lagerfører ca. 5000 kontorartikler. Salget foregår til virksomheder og den offentlige sektor og supporteres af et avanceret e-handelssystem. Tamore har endvidere et stort butikssalg. Hovedkontoret er placeret i Vantaa.

Litografen i Norge er sammen med Inventum og NPG (Nordic Purchasing Group) landsdækkende med sine 36 butikker. Virksomheden er etableret i 1876 og det største medlem af Inventum, som er den største frivillige kæde på markedet for kontorartikler, computertilbehør og møbler. Kæden udarbejder et kontorartikelkatalog og et e-handelssystem for at dække enhver kundes behov. Litografen er placeret i Stavanger.

Koordinerende hovedkontor for Office Union er RKV, Sverige. Office Union drives af en styregruppe bestående af direktørerne for de 4 medlemsvirksomheder, med direkte støtte af en indkøbs- og salgsgruppe, hvori der sidder repræsentanter fra samtlige lande.

Kilde: Pressemeddelelse fra Office Supplies Denmark A/S.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105