Dan-Color tilbage på sporet
Efter nogle mindre gode år går det igen den rigtige vej for Dan-Color. Underskud er vendt til plus, og troen på fremtiden i top.
Sidste regnskabsår endte med et underskud på 2,7 millioner kroner.
En tilpasning af omkostningsniveauet generelt og vækst i omsætningen har resulteret i et positivt resultat for 2004/05, og resultatet er højere end forventet, hedder det i årsrapporten.
Udnyttelsen af det nye maleranlæg er endnu ikke tilstrækkeligt til, at virksom-heden kan opnå en markant reduktion af de variable omkostninger.
Udnyttelsesgraden er dog fortsat stigende, og Dan-Color arbejder på for-bedring.
- Teknisk og kvalitetsmæssigt fungerer fabrikken godt, og heldigvis tog det danske byggeri et opsving, da det svigtede i Tyskland. Vi fandt også andre markeder. Men Tyskland er et stort land, og vi forsøger nu at skaffe flere tyske ordrer og har ansat en sælger til at bearbejde markedet, siger bestyrelsesformand Egon Munk blandt andet til ErhvervsBladet.
Dan-Color A/S udfører underleverandørarbejde bestående af pulverlakering af emner i aluminium, galvaniseret stål og stål til alle brancher i Danmark og i mindre omfang til andre EU-lande.
Endvidere udfører virksomheden montagearbejde og renoverings- og reparationsopgaver via et særligt rejsehold.