23948sdkhjf

Oprydnings-arbejdet nærmer sig sin afslutning

I udgangen af september havde de svenske skovejere fået ordnet mere end to tredjedele af det træ, der blev væltet af stormen Gudrun i januar. Stormen nedlagde en samlet volumen på 75 millioner kubikmeter træ.

Oprydningsarbejdet nærmer sig sin afslutning



De svenske skovejere har haft travlt, siden Gudrun hærgede landet i begyndelsen af året. De store mængder stormfældet træ er efterhånden ved at være bearbejdet, og i september havde skovejerne nået mere end to tredjedele.

Det høje arbejdstempo er dog aftaget hen over året og var i juni nedsat med næsten 50 procent. Mange af skovejerne vil stoppe med arbejdet ved udgangen af året, mens andre vil fortsætte et stykke ind i det nye.

Selvom processen med at bearbejde det fældede træ er gået hurtigere end forventet, er der stadig en risiko for, at en del tømmer vil blive tilbage i skovene, og det kan betyde omfattende insektskader næste sommer.

Næsten 90 procent af det bearbejdede træ er blevet brugt eller gemt til senere brug af industrien i det stormramte område. Omkring en million kubikmeter træ til industrien er blevet eksporteret.

Kilde: Nordic Forestry. http://www.nordicforestry.org

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078