Drømmeland solgt
Lars Larsen får en ny konkurrent i den tidligere Merlin-chef, Kim Andreasen, der netop har overtaget den sjællandske Drømmelandkæde.
Kim Andreasen, der kommer fra en post som topchef i radio- og tv-kæden Merlin, har købt virksomheden, der holder til på Sjælland med blandt andet 11 specialiserede sengeforretninger i hovedstadsområdet.
- Jeg ser et stort udviklingspotentiale i virksomheden og glæder mig samtidig til at vende tilbage til møbelbranchen, siger Kim Andreasen til Dagbladet Børsen.
Kim Andresen kender allerede branchen, blandt andet fra fire år som forret-ningsfører for Domo Boligvarehuse.