23948sdkhjf

500 ansatte bor i telte ved Scancoms fabrik

Et omfattende smitteudbrud i Vietnam har gjort tilværelsen svær for Lars Larsen Group-ejede Scancom International.

Det skriver Børsen.

Seks af møbelproducentens otte vietnamesiske fabrikker er i øjeklikket lukket, mens de sidste to vest for Ho Chi Mihn City holdes i gang af 500 af selskabets i alt 4000 ansatte. For at det kan lade sig gøre må de ansatte blive i en boble nær fabrikkerne, hvor de bor i telte afsondret fra omverdenen og løbende testes og tilses af sundhedspersonale.

– Det er frivillige blandt vores medarbejdere, der lever i boblen. De kan selvfølgelig vælge at stoppe, hvis de f.eks. savner deres familie. Virksomhedens produktion er hårdt ramt, men det er naturligvis bedre end ingenting, og for de medarbejdere, som bor i boblen, og som får ekstra i løn, er alternativet jo ikke at have noget arbejde, fortæller koncernchef Stig Maasbøl til avisen.

Scancoms telt-boble kører på tredje uge, men ifølge koncerndirektøren er det en stakket frist. På nuværende tidspunkt har man råvarer til at holde produktionen kørende til udgangen af september, og for nuværende er det grundet den regionale nedlukning ikke muligt for virksomheden at få leveret mere, ligesom der også kun kan produceres til lager, da varerne grundet restriktioner ikke kan sendes afsted.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078