23948sdkhjf

Jysk-direktøren rykker op: Skal styrke retail i Lars Larsen Group

Den 1. september 2022 får Jysk-direktør Jan Bøgh nyt job. Han er således rykket et trin op i familiekoncernen, hvor han i en nyoprettet stilling CEO og President for Lars Larsen Group Retail for ansvar for alle koncernens retailselskaber.

Det oplyser Jysk i en pressemeddelelse.

Den nye stilling er oprettet med det formål at styrke retailvirksomhederne på tværs af koncernen og fokusere på mulighederne for yderligere opkøb.

 – Jeg har aldrig lagt skjul på, at retail er rygraden i Lars Larsen Group. Derfor er jeg glad for, at Jan har sagt ja til at påtage sig en mere overordnet rolle, udtaler bestyrelsesformand og Jysk-arving Jacob Brunsborg.

 – Alle retailselskaberne i Lars Larsen Group kan få gavn af Jans store viden og erfaring. Samtidig betyder ændringerne i organisationen, at vi bliver bedre i stand til at udnytte synergier på tværs af virksomhederne. Jan er allerede formand for bestyrelsen for Ilva, Sofacompany og Sengespecialisten og sidder i bestyrelsen for Bolia. Ved at frigøre ham for det daglige ledelsesansvar i Jysk får han langt mere tid til at arbejde med udvikling og opkøb, fortsætter han.

Jan Bøgh ser frem til sin nye rolle, hvor han får mulighed for at arbejde på tværs af alle retailselskaber i Lars Larsen Group.

 – Jeg har i mange året været involveret i alle retailselskaberne i Lars Larsen Group gennem bestyrelsesarbejdet, og derfor ved jeg også, at der er rigtig meget at hente ved, at vi nu opretter en decideret retailorganisation. Samtidig er det ingen hemmelighed, at vi er på udkig efter mulige opkøb, og ved at overdrage ansvaret for den daglige ledelse af JYSK får jeg langt mere tid til det arbejde. Det er noget, jeg glæder mig meget til, fastslår han.

Jan Bøgh har været adm. direktør i Jysk siden 2000. Han afløses på posten af Ilva-direktør Rami Jensen.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078