23948sdkhjf

Stark Group jagter opkøb og toplinje på 50 milliarder

Stark Group holder fast i den opkøbsstrategi, der de seneste år har resulteret i voldsom vækst hos den danske byggevarekæmpe.

Det skriver Børsen.

Siden 2016, hvor Søren P. Olesen overtog direktørstolen, er omsætningen i Stark Group vokset fra 15,7 til 38 mia. kr., og alene i løbet af de seneste tre år har koncernen gennemført otte opkøb, mens seks yderligere i øjeblikket afventer myndighedernes godkendelse. Og ifølge direktøren stopper det ikke her.

 – Vi har i øjeblikket 100 emner på en liste over potentielle opkøb og kigger aktivt på et par håndfulde. Med de opkøb, vi har foretaget, har vi nu en omsætning på omkring 38 mia. kr. I det tempo, vi har købt op, krydser vi på få år 50 mia. kr., siger Søren P. Olesen til Børsen.

Senest har Stark Group endelig lukket købet af tyske Melle Gallhöfer, der var koncernens næststørste opkøb nogensinde, og ifølge Søren P. Olesen er det tyske marked fortsat i søgelyset.

Byggevarekæmpen gjorde sit tyske indtog med 2019-opkøbet af Saint Gobain Building Distribution Deutschland – koncernens største nogensinde. Ikke alene næsten fordoblede det selskabets medarbejderstab såvel som omsætning, der i 2019/20 voksede fra 17,2 til 30,5 mia. kr., det gjorde også den danske virksomhed til tysk markedsleder, skønt den samlede markedsandel ikke udgjorde mere end 5-8 pct.

– Selvom vi er markedsleder, så har vi jo ikke et konsolideret marked i lighed med det danske, for Tyskland er et meget fragmenteret marked, og det betyder, at vi ser rigtig gode muligheder for at vokse i Tyskland fremadrettet, sagde Søren P. Olesen tilbage i februar til Wood Supply.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094