23948sdkhjf

Stark-direktør om opkøbsbonanza: Konkurrencen er fuldstændig crazy

Der bliver handlet virksomheder i stor stil for tiden, og det har fået priserne til at skyde i vejret.

Det skriver Børsen.

Mens antallet af virksomhedshandler på verdensplan sidste år tog et mindre dyk, skød værdien af handlerne til gengæld i vejret. Det mærker man blandt andet hos trælastgiganten Stark Group, der i løbet af de seneste tre år har gennemført 21 opkøb.

Her fortæller adm. direktør Søren P. Olesen, at virksomheden har måtte vende ryggen til en del handler, simpelthen fordi prisen blev for høj.

– Konkurrencen er fuldstændig crazy, og der er rigtig mange om buddet, når vi har kig på en virksomhed. Det svarer til, at du ser et hus, som du gerne vil have, og så er der ti andre bydere, som også rigtig gerne vil have huset, siger Søren P. Olesen til avisen.

Heldigvis har Stark mange huse på ønskelisten.

– Vi har i øjeblikket 100 emner på en liste over potentielle opkøb og kigger aktivt på et par håndfulde. Med de opkøb, vi har foretaget, har vi nu en omsætning på omkring 38 mia. kr. I det tempo, vi har købt op, krydser vi på få år 50 mia. kr., sagde Søren P. Olesen i november til Børsen.

Allerede i de første måneder af 2022 har trælastgiganten da også gjort opkøb i både Tyskland og Norge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079