23948sdkhjf

Region lancerer genbrugsplatform for møbler for 44.000 medarbejdere

Når en af Region Hovedstadens 44.000 medarbejdere ønsker sig et nyt borg eller en ny stol, kan de fra i dag logge ind i regionens nye Genbrugsplatformen og se, om de kan få en genbrugt fra lageret. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

En stor del af regionens CO2-udledning stammer nemlig fra indkøb og regionen bruger desuden 25 millioner hvert år på indkøb af nye møbler. Og det skal nedbringes.

- Når en arbejdsplads så stor som Region Hovedstaden begynder at genbruge, så gør det en forskel både økonomisk og på CO2-udledningen. Genbrugsplatformen er en vigtig del af vores Grøn2030-plan, hvor vi skruer op for de grønne ambitioner og omstiller regionen mod cirkulær økonomi. Mange møbler vil undgå affaldscontaineren, og platformen skal inspirere til endnu flere bidrag, der gør os til en mere bæredygtig region, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Region Hovedstaden vil desuden arbejde systematisk med at prioritere indkøb af møbler, som har en lang levetid, ligesom man vil stille større krav til leverandørerne.

I den nye Genbrugsplatformen kan man følge med i, hvor mange møbler der bliver genbrugt, hvor meget CO2 og hvor mange penge, der bliver sparet, når man bestiller et genbrugsmøbel. Genbrug af møbler forventes at give en besparelse på 75 ton CO2 årligt.

Det er Center for Ejendomme, som skal drive Genbrugsplatformen. Her har man allerede arbejdet med at indsamle, reparere og udsende sende møbler og udstyr tilbage i cirkulation eller til udviklingslande.

Region Hovedstaden undersøger desuden, om Genbrugsplatformen også kan udvides til at omfatte kommunerne i regionen. 

Fakta om Grøn2030:

"Grønne og ansvarlige hospitaler" (Grøn2030) er navnet på regionens store klima- og miljøprogram om den grønne omstilling af regionens hospitaler, virksomheder og centre, der koordineres og drives af Center for Ejendomme.

Programmet omfatter indsatsområderne:

  • På vej mod energieffektivt fossilfrit energiforbrug
  • På vej mod affaldsfrie hospitaler
  • På vej mod fossilfri drifts- og medarbejdertransport
  • Rent spildevand og vandeffektive hospitaler
  • Økologi og klimavenlig køkkendrift
  • På vej mod bæredygtige indkøb. ​

Kilde: Region Hovedstaden

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086