23948sdkhjf

Danske møbelproducenter klar til at Go Nordic

Eksportfremstødet Go Nordic, der skal fremme salget af danske designmøbler og indretningsprodukter i de nordiske lande, er nu klar til at påbegynde det første fremstød.
Det er Viborg Erhvervsservice A/S og konsulentafdelingen Sandgaard Management, der står bag Go Nordic. Der arbejdes nu målrettet med de fælles eksportfremstød i Norge, Finland, Island og Sverige.

Eksportfremstødet til Sverige kommer til at foregå i forbindelse med Stockholm Furniture Fair and Northern Light i februar 2007.

- Vi har en kernegruppe, der på nuværende tidspunkt består af 7 producenter, der skal udstille på Stockholm Furniture Fair. Der er dog stadig mulighed for at udvide til 10 producenter, hvis vi finder de rigtige – der er således stadig omkring 50 kvm. til rådighed på den store fællesstand, udtaler direktør i Sandgaard Management, Magne Sandgaard.

Eksportfremstødene til hhv. Island, Norge og Finland er åbne for alle producenter, der er specifikt interesseret i et eller flere af disse markeder.

Go Nordics første eksportfremstød bliver på Island og vil foregå fra den 28. september til den 1. oktober 2006.

Prisen for deltagere, der isoleret ønsker at deltage i denne aktivitet, andrager godt 7.000 kr. inkl. fly og 3 overnatninger med morgenmad samt deltagelse i matchmaking med islandske kundeemner.

I forbindelse med Island er der udarbejdet en samlet markedsrapport sammen med ambassaden i Reykjavik.

Det samlede GoNordic projekt støttes af Danmarks Eksportråd.

Kilde: Viborg Erhvervsservice A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095