23948sdkhjf

Vinduesproducent på roadshow: Gæster 600 håndværkere i 13 byer

Igen i år tager KPK Døre og Vinduer landet rundt for at holde fagligt seminar for håndværkere. Her sættes fokus på aktuelle emner som bæredygtighed, energirenovering og levering samt afholdt workshops med viden om konkrete vindues- og dørelementer, montageteknik og digitale værktøjer.

Målet er at forene de forskellige perspektiver, producenter og håndværkere har på byggebranchen, og for KPK har de faglige seminarer med fokus på videndeling, netværk og underholdning før vist sig givtige.

Derfor gentager vinduesproducenten i år succesen med håndværkerseminarerne, og i løbet af februar og marts kommer vinduesproducenten således rundt til både mestre og svende på erhvervsskoler i ikke mindre end 13 forskellige byer fordelt i hele landet.

– Som vinduesproducent er det vores fornemmeste opgave at opfylde håndværkernes behov og have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rør sig ude i branchen og hos de spirende håndværkere på erhvervsskolerne. Her er et seminar en god anledning til både at opsnuse relevante tendenser og samtidig dele ud af vores tekniske viden til gavn for håndværkernes daglige arbejde, lyder det fra brand manager i KPK Døre og Vinduer, Helle Riisager, som tilføjer:

– Og vi har faktisk oplevet en virkelig stor efterspørgsel på at deltage i seminarerne. Rigtig mange er fuldt booket, og vi er endda blevet nødt til at udvide med flere seminarer, fordi der har været så mange tilmeldinger.

Der er mere end 600 håndværkere tilmeldt til seminarerne, og udover de rent faglige indslag byder de også på underholdning i form af håndværker-standup med tømrer og ”huskomiker” Anders Nielsen.

– Vores håndværkerseminar handler ikke kun om den faglige del, men også om at netværke og få et pusterum fra den travle hverdag, som de fleste håndværkere har oplevet de seneste år. Derfor tilfører vi også lidt humor og grin til dagen med et indslag fra Anders Nielsen, hvor han deler sine oplevelser fra mere end 12 år i byggebranchen – fyldt med satire og selvironi, fortæller Helle Riisager.

Videndelingsseminaret bliver afviklet fra den 1. februar til og med den 29. marts på erhvervsskoler i Hillerød, Hadsten, Aalborg, Aabenraa, Holbæk, Rødovre, Odense, Holstebro, Roskilde, Vejle, Slagelse, Nykøbing Falster og Svendborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109