23948sdkhjf

Jysk og LLG sender millioner til jordskælvsramte

For at hjælpe ofrene for jordskælvskatastrofen i Tyrkiet og Syrien donerer Jysk og Lars Larsen Group i alt 2 mio. kr. til nødhjælp i de berørte områder.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse. 

Situationen i de jordskælvsramte områder i Tyrkiet og Syrien kalder på handling. Derfor har Jysk og Lars Larsen Group besluttet at donere i alt 2 mio. kr. til de internationale, humanitære organisationer Røde Kors og Unicef, som allerede er til stede i områderne, hvor folk har mest brug for nødhjælp.

– Vi har som alle andre fulgt den desperate situation efter jordskælvene, og vi er dybt berørte af den menneskelige tragedie, som naturkatastrofen har forårsaget for lokalbefolkningerne, siger Jesper Lund, koncerndirektør i LLG, og fortsætter:

– For at hjælpe ofrene på bedst mulig vis har vi derfor besluttet at støtte Røde Kors’ og Unicef’s nødhjælpsarbejdeøkonomisk ved at donere 2 millioner kroner.

Han suppleres af Jan Bøgh, adm. direktør i Jysk:

– Antallet af mennesker i Tyrkiet og Syrien, som er ramt af jordskælvene og efterdønningerne fortsætter med at stige time for time og dermed også behovet for humanitær støtte. Røde Kors og Unicef er allerede til stede i de berørte områder og har den nødvendige ekspertise til at sikre den rette og mest effektive indsats, som der akut er brug for. Vi håber, at vores samlede donation kan gøre nytte i den sammenhæng, siger Jysk-direktøren.

Sideløbende med den økonomiske støtte undersøger Jysk, om virksomheden kan støtte med produkter fra deres sortiment, såsom tæpper, soveposer, liggeunderlag og andre fornødenheder til folk, som pludselig har mistet deres hjem.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064