23948sdkhjf

Nye partnere i ledelsen

Trip Trap har udvidet ledelsen med to nye partnere; eksportchef Lasse L. Lauridsen og kreativ direktør Malene F. Urup.
For at styrke fokus på salg og udvikling er eksportchef Lasse L. Lauridsen og kreativ direktør Malene F. Urup i oktober indtrådt som partnere i Trip Trap.

- Vi deler alle tre en fælles dedikation og passion for at udvikle Trip Trap til et stærkt, internationalt brand, forklarer adm. direktør Jesper Panduro om baggrunden for udnævnelsen.

- Malene og jeg er glade og stolte over vores nye position. Det viser, at der er handling bag ordene om, at Trip Trap har fokus på at skabe vækst i udlandet med nye, innovative produkter til hjemmet og uderummet, siger eksportchef Lasse L. Lauridsen.

Trip Trap flyttede i foråret 2012 sit hovedkontor fra Hadsund til Aalborg for at give medarbejderne bedre rammer, men også for at være tættere på uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst lufthavnen. Virksomheden har netop offentliggjort sit 2011/12-regnskab med sorte tal på bundlinjen for femte år i træk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101