23948sdkhjf

OK 2023: Forligsmand udskyder konfliktvarsler i to uger

Forligsmand Jan Reckendorff har besluttet at give de forhandlere, der ikke har nået et forlig om en overenskomst, mere tid til at opnå et resultat. Helt præcist får de to uger mere.

Mandag oplyser Forligsinstitutionen, at forligsmanden har udsat de konfliktvarsler, som han har modtaget, med 14 dage. Varslerne skulle ellers have medført arbejdsstandsning fra onsdag.

I en meddelelse fra Forligsinstitutionen siger forligsmanden:

- Jeg har i dag rådført mig med DA og FH om forhandlingssituationen.

- På den baggrund opfordrer jeg alle overenskomstparter, hvor der endnu ikke er indgået forlig, til i de kommende dage at intensivere forhandlingerne om overenskomstfornyelsen.

Ved årets forhandlinger er der opnået, hvad betegnes som et gennembrudsforlig på industriens område. Det er dog kommet i hus senere end normalt.

Efter et forlig på industriens område plejer flere af de andre områder at følge i kølvandet. Men da de nuværende overenskomster udløber 1. marts, er der brug for mere tid inden en mulig arbejdsnedlæggelse, mener forligsmanden.

Han har derfor valgt at udskyde en eventuel konflikt i 14 dage i første omgang.

Det var 19. februar, at industriens parter kom med deres forlig. Forliget giver en lønstigning på mindst fire procent over de to år, som overenskomstperioden varer.

Den reelle lønstigning kommer med al sandsynlighed til at blive større end fire procent. Men industrien er et minimallønsområde.

Det betyder, at man ikke direkte forhandler, hvor meget lønnen skal stige centralt. Det sker ved forhandlinger i de enkelte virksomheder.

Her vil medlemmerne kunne forhandle sig til yderligere lønstigninger.

Der er ikke opnået det første forlig på det, der kaldes normallønsområdet. Her forhandles der mere direkte om lønstigningerne. Her plejer transportsektoren at stå for et gennembrudsforlig.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063