Howe nomineret til specialpris
Sammen med Kvadrat er møbelvirksomheden fra Middelfart nomineret til specialprisen ”Socialt Ansvar” af Great Place to Work.
Ifølge TV2/Fyn skyldes nomineringen, at Howe har fokus på socialt ansvar og miljø fra design til produktion.
Endelig er virksomheden ansvarlig omkring bortskaffelse af møbler i konceptet Green Thinking, hvor Howe tager brugte møbler tilbage, som herefter skilles ad og genbruges.
- Det betyder, at vi tager ansvar for vores produkter i hele deres levetid og ikke slipper ansvaret, når de er leveret til kunderne. Dermed er vi med til at sikre, at vores produkter ikke belaster samfundet, siger Helle Rex, miljøkoordinator hos Howe.
Howe er nomineret til specialprisen sammen med Energi Midt og Kvadrat, som tidligere på året blev kåret som Danmarks sundeste virksomhed.