23948sdkhjf

Pro Tec Vinduer ansætter ny salgschef

Efter seks år hos Idealcombi skifter Jesper Hønning nu til Pro Tec, hvor han får ansvaret for at positionere og videreudvikle virksomhedens forretningsområder.
Med ansættelsen af en ny, branchekendt salgschef styrker Pro Tec nu sin organisation i bestræbelserne på at vinde yderligere terræn på markedet for facadeløsninger til professionelle.

Blandt Jesper Hønnings opgaver er den fortsatte videreudvikling af samarbejdet med Pro Tec-partnere såsom arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer.

Et andet centralt kernepunkt bliver positioneringen af virksomhedens spidskompetence; ”customised facades”, som omfatter skræddersyede og energirigtige facadeløsninger til bl.a. nybyggerier, institutioner og villaer med et selvstændigt udtryk.

Den nye salgschef kommer til Holstebro efter seks års ansættelse som key account manager hos Idealcombi. Han ser frem til de nye udfordringer i Pro Tec, hvor han har første arbejdsdag den 1. december.

- Pro Tec Vinduer står for mig som noget særligt og skiller sig meget ud i kraft af deres store kompetencer inden for hele løsninger, komplette energirigtige facader og unikt design. Jeg ser et stort potentiale i Pro Tec – og glæder mig meget til at være en del af holdet og de nye udfordringer, siger Jesper Hønning.

Direktør Mona Sloth Nielsen oplyser, at Pro Tec, sideløbende med ansættelsen af Jesper Hønning, udnævner Allan Christensen til projektchef for projektgennemførelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078