Grønning Hårdt Træ lukker
Trods økonomisk fremgang er det ikke lykkedes at nå til enighed med banken om fortsat finansiering.
Manglende tillid fra banken betød imidlertid, at GHT for nylig gik i betalingsstandsning, og det står nu klart, at virksomheden ikke længere kan fortsætte i sin nuværende form. Det fortæller indehaver René Hasbo, der bekræfter, at alle 15 medarbejdere opsiges:
- Det er brandærgerligt, at vi nu står i denne situation. Forretningen er på vej frem, og vi står med et lille overskud. Vi har det seneste år flyttet virksomheden, tilkøb aktivitet, effektiviseret produktionen og slanket balancen ved salg af ejendomme. Vi må imidlertid erkende, at banken på trods heraf ikke har tillid til den fremtidige forretning, og man har derfor besluttet at opsige engagementet, siger han til Wood Supply.
Interesse fra eksterne investorer
Trods lukningen har René Hasbo ikke opgivet at føre aktiviteterne videre. Han er på nuværende tidspunkt i dialog med potentielle investorer og forventer en afklaring i løbet af kort tid:
- Vi arbejder på at reetablere virksomheden i et setup med eksterne investorer. Jeg forventer at kunne fortælle meget mere om planerne inden jul, siger han.