23948sdkhjf

Woodfloors fremtid er afklaret

Hørning Parket overtager aktiviteterne i Woodfloor, der gik konkurs i sidste måned.
I forrige uge kunne vi her på Wood Supply fortælle, at flere potentielle købere var i spil til at overtage konkursboet efter Woodfloor, som drejede nøglen i midten af november.

Forhandlingerne er nu afsluttet med det resultat, at Hørning Parket A/S med øjeblikkelig virkning har købt aktiviteterne og dermed styrker sin markedsplatform markant.

- Kundesegmenterne er identiske, begge har projektmarkedet som det primære markedsområde, og købet af aktiviteterne i Woodfloor giver os en helt unik platform at gå i markedet med, siger Peter Mathiasen, administrerende direktør i Hørning Parket.

Woodfloors tidligere salgschef og skandinaviske sælger er begge blevet ansat i Hørning Parket, og de er gået i gang med markedsbearbejdningen i tæt samarbejde med den eksisterende salgsorganisation.

Hørning Parket har i forvejen arbejdet med en udvidelse af sortimentet, og Peter Mathiasen glæder sig over, at man med overtagelsen kan accelerere den lagte strategi.

- Sideløbende med overtagelsen af Woodfloor-aktiviteterne arbejder vi på højtryk med at introducere et helt nyt koncept af trægulve rettet mod privatboligmarkedet. Et koncept vi forventer at præsentere i første kvartal 2013, siger Peter Mathiasen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078