23948sdkhjf

Johannes Fog køber op på Sjælland

Trælastforretningen S.A. Pedersen i Helsinge er solgt til Johannes Fog A/S, som dermed kan åbne sin 10. afdeling.
Som led i et generationsskifte har Torsten Pedersen ønsket at afhænde aktiviteterne i S.A. Pedersen, Trælasten A/S i Helsinge.

Aktiviteterne er pr. 1. marts 2013 købt af Johannes Fog A/S, der har hovedsæde i Lyngby. Fog ejer i forvejen ni trælastforretninger og byggecentre i Storkøbenhavn og på det øvrige Sjælland. Fog har en omsætning på 1,2 mia. kr. og beskæftiger 440 medarbejdere.

Hos begge virksomheder udtrykker man stor tilfredshed med, at aftalen er faldet på plads. Parterne har i flere år haft et tæt og godt samarbejde gennem indkøbsforeningen Danbuy og deler fælles værdier i forhold til blandt andet drift af virksomhed samt behandling af kunder og medarbejdere.

I forbindelse med overtagelsen fratræder Torsten Pedersen som adm. direktør. Den hidtidige trælastdirektør Lars Herschend vil 1. marts 2013 tiltræde en ny stilling i Fog.

Parterne har i øvrigt ikke ønsket at offentliggøre købesummen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078