23948sdkhjf

Møbelproducent rejser sig igen efter konkurs

Børnemøbelproducenten Manis-h er atter klar til at sælge møbler.
Nye ejere med nye penge er på plads, så der igen kan produceres børnemøbler. Det skriver Horsens Folkeblad.

Firmaet, som blev dannet i 2010 af familien Lykke Jensen, blev erklæret konkurs i november sidste år. Men familien har siden da forsøgt, at skaffe penge til at videreføre aktiviteterne. Det er nu lykkedes.

- I mandags dannede vi et nyt selskab, og der blev indskudt ny kapital. Det er et fornuftigt beløb, der sikrer, at der er kapital til den fremtidige drift af Manis-h, så vi kan komme op og få den fornødne aktivitet og omsætning, fortæller Per Lykke Jensen ifølge Horsens Folkeblad.

Per Lykke Jensen ejer nu sammen med konen halvdelen af firmaet, mens den anden halvdel er ejet af et holdingselskab. I en pressemeddelelse oplyser virksomheden, at der dels skal satses på at videreudvikle hjemmemarkedet og dels arbejdes med eksport til europæiske og skandinaviske markeder.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078