23948sdkhjf

Trip Trap slår tonen an til imageskift

Med ansættelsen af en ny kommunikationschef sætter den nordjyske møbelproducent turbo på udrulningen af sin nye strategi.
Med lanceringen af nyt udtryk, nyt logo og nye koncepter slog Trip Trap sidste år fast, at det traditionelt maritime brand fremover skal omfavne alle aspekter af ’det gode udeliv’.

Som ny kommunikationschef får Carina Nørgaard nu til opgave at strømligne virksomhedens kommunikation og sprede budskabet om det nye univers til forbrugere og forhandlere, herhjemme og i udlandet.

Carina Nørgaard er 28 år gammel og kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder og projektleder på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, hvor hun har været ansvarlig for at løfte den patientrettede kommunikation. Hun er uddannet cand. ling. merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus og bringer en bred indsigt i strategiske kommunikationsprocesser med sig ind i Trip Trap.

- En værktøjskasse som Carinas har ikke tidligere været til stede i Trip Trap, og hun topper den tilmed op med en stor mængde perfektionisme og fokus, som skal til for at løfte opgaven. Markedet er presset, men vi ved hvor vi er, og hvor vi vil hen. Og nu har vi fundet den rette til at fortælle vores og designernes gode historier og målrettet kommunikere vores nye identitet til omverden, siger kreativ direktør for Trip Trap, Malene F. Urup.

Første skridt er taget
Carina Nørgaard er allerede startet i Trip Trap, og den første uge har budt på meget mere end blot introduktion til virksomheden:

- Jeg er blevet kastet ud mit ansvar fra dag et. Det har været alle tiders, og jeg glæder mig til at arbejde meget mere med at gøre det nye univers aktuelt for alle aldre – både herhjemme og uden for landets grænser, siger hun og tilføjer:

- At få muligheden for at være med i fornyelsen af et så velkendt og folkekært brand kan ikke betegnes som andet end et drømmescenarie.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078