Træfonden
Træfonden er stiftet med midler fra Centralforeningen af Snedkermestre og Møbelproducenter i Danmark, som blev sammenlagt under Træets Arbejdsgiverforening i 1986.
Fonden har til formål at give støtte til projekter og indsatser, som bidrager til at fremme træ- og møbelindustriens samt snedkerfagets faglige udvikling, herunder design, formidling, uddannelse, produktudvikling, internationalisering m.m.
Der ydes støtte til:
- Uddannelse
- Rejselegater
- Design og markedsføring
- Projekter og udstillinger
- Andre formål
Støtten ydes til enkeltpersoner, til virksomheder og til organisationer/foreninger, som ansøger om og bliver godkendt til midler inden for de 5 nævnte kategorier. Støtten ydes enten som et engangsbeløb eller som årlige bidrag i en fastsat periode.