Kontorelev med speciale i administration
Er du klar til at starte din administrative karriere i en virksomhed, der sætter standarder inden for brand og sikring? Hos DBI Certification sikrer vi liv og værdier, hvor vi hjælper vores kunder med at føre nye produkter og teknologier sikkert og hurtigt til markedet og bidrager således til tryghed og sikkerhed i samfundet – Vi leder efter en nysgerrig og proaktiv kontorelev, hvor du med dit speciale i administration aktivt vil kunne medvirke til DBI Certification’ forsatte udvikling og vækst.
Om stillingen
Som kontorelev i DBI Certification bliver du en del af et team med diversitet bestående af 15 dedikerede og engagerede medarbejdere. Alle i teamet er afgørende i hele certificeringsprocessen, hvad enten den handler om at certificere:
- Produkter, som producenter ønsker at hjælp til at få ført til det europæiske marked
- Brandrådgivere, der med deres virke skal sikre brandsikre byggerier under bygningsreglementet
- Installationsvirksomheder, hvis kvalitetsledelsessystem er afgørende for at EL-, VVS og Brandsikringsanlæg etableres på et højt kvalitativt niveau
Du vil få en hverdag, hvor opgaverne og dermed dit bidrag er afvekslende og med alsidighed forventes du at udvise nysgerrighed, gå-på-mod og ansvar i din opgaveløsning.
Med støtte og support, vil vi sikre at du gennem uddannelsesperioden når de stillede læringsmål, hvor vi i fællesskab har fokus på hvor langt du er på din læringsrejse og hvad der skal til for at du kommer i mål. I DBI Certification har vi fokus på såvel de faglige som kvalitative og personlige læringsmål.
Også kontorområdet favner en række ad-hoc opgaver som f.eks. arkivering, sociale tiltag, større og mindre projektopgaver, hvilke du naturligvis forventes at gå til med godt humør, fleksibilitet og er klar til at tage fat.
Vi forestiller os, at du:
- Er tilmeldt kontorelevuddannelsen.
- Er en fleksibel holdspiller, der tager ansvar og viser initiativ.
- Har en analytisk tilgang og sans for detaljen.
- Er god til at kommunikere på både dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.
- Tør stille spørgsmål, men også selv finde svar, når det er muligt.
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt hver dag.
Hvad kan du forvente af os?
Hos DBI Certification får du mulighed for at udvikle dig i en virksomhed, hvor faglighed og passion går hånd i hånd. Vi har en uformel og engageret arbejdskultur, hvor vi ikke kan lade være med at nørde – lidt mere end de fleste andre steder. Vi tilbyder dig en arbejdsplads i en behagelig og udviklende kultur, hvor vi tager ansvar for morgendagens løsninger og sikrer liv og værdier.
Vil du være med på holdet?
Hvis du kan se dig selv i ovenstående og ønsker at være en del af et team, så send din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside senest den 6. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Christensen, på tlf. 29604769 eller mail: ach@dbicertification.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!