Servicetekniker til specialiseret industriudstyr
Vi søger en engageret servicetekniker til vores team i Helsingør, som vil arbejde med et nichemarked inden for sværindustrien. Dine primære opgaver vil være servicering, vedligeholdelse og reparation af vores industrikanoner, som anvendes i cement-, smelte- og affaldsfabrikker. Industrikanonen er enkel i sin konstruktion, men kræver tilpasning og justering, da den ikke er masseproduceret. Vores kunder anvender industrikanonen, når de har problemer i deres produktion, derfor er pålidelighed af industrikanonen yderst vigtig.
Om os:
- En lille virksomhed med flad struktur og 7-8 ansatte.
- Minimalt bureaukrati, hvilket giver dig mulighed for at arbejde selvstændigt.
- Et tæt samarbejde hvor alle hjælper hinanden på tværs af arbejdsopgaver – f.eks. ordredokumentation eller hjælp på lageret med at gøre kundeordrer klar til forsendelse eller andre ad hoc-opgaver.
Dine ansvarsområder:
- Reparation og service af industrikanoner, herunder smedearbejde.
- Modtagerkontrol af reservedele fra nye leverandører.
- Fremtidig opsætning og brug af fræser og drejebænk – kompetence vi ikke har i dag, men ønsker at få.
- Rejseaktivitet til kunder i Europa for inspektion og undervisning i brug af udstyret.
- Vedligeholdelse af værksted og udstyr.
Kvalifikationer:
- Erfaring med smedearbejde er en fordel.
- Kørekort B og ren straffeattest.
- Gode engelskkundskaber; yderligere sprog er en fordel.
- Gaffeltruckcertifikat er en fordel.
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig stilling i en lille virksomhed med stor frihed og ansvar.
- Rejseaktivitet og faglig udvikling inden for specialiseret industriservice.
Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team og arbejde med specialiseret industriudstyr i et dynamisk miljø, så send din ansøgning og CV til Valeria på valeria@parbst.dk