Underviser AMU Aarhus
I DBI sætter vi en stor ære i at formidle den viden vi opbygger igennem tusindvis af konkrete kundeopgaver, som krydres med en skøn blanding af forskningsbaseret viden. Vi udbyder kurser og uddannelser inden for brand og sikkerhedsområdet til mere end 15.000 kursister om året.
En del af kursusudbuddet er kurser og temadage til installatører af brandalarmanlæg m.m. Vi oplever stor efterspørgsel, og har derfor oprettet en ny stilling, som passer til dig, der gerne vil formidle fagviden og samtidig være en del af et fagligt team af ABA-specialister.
Dine primære arbejdsopgave bliver at undervise branchens folk og udvikle nye kurser. Du bliver en del af vores store team af ABA-specialister. Du vil arbejde tæt sammen med kursusafdelingen og være med til at afvikle kurser, temadage, webinarer m.m.
Personlige kvalifikationer:
Som person har du en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde, og du arbejder selvstændigt. Du har lyst til og brænder for at formidle din såvel praktiske som teoretiske viden, og formidler den troværdigt og tillidsvækkende. Du er udadvendt, formår at sætte dig i respekt, og har let ved at samarbejde med andre uanset deres baggrund. Hertil kommer, at du har en god portion humor.
Du forstår vigtigheden af god kundekontakt, og trives i høj grad også med den opsøgende kontakt.
Vi forestiller os, at du har erfaring med projektering og installation af ABA-anlæg fra et ABA installationsfirma eller et rådgivende ingeniørfirma.
Vi forventer, at du
- er el-installatør eller ingeniør, og gerne med erfaring fra projektering/servicering af ABA-anlæg
- har erfaring med at undervise
- det er en fordel, men ikke et krav, at du har uddannelse i at formidle
- er vant til at arbejde selvstændigt
- har gode samarbejdsevner
- kan arbejde i Word og PowerPoint
- har IT flair
- har kørekort (og egen bil, du kan stille til rådighed.)
Øvrig uddannelse
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har bestået CFPA brand og er godkendt installatør inden
for et eller flere brandsikringsanlægsområder.
DBI’s vigtigste aktiv er medarbejdernes viden og engagement, og det er vi villige til at investere i.
DBIprioriterer generelt efteruddannelse samt faglig og personlig udvikling højt. Vi sørger desuden for en
grundig oplæring tilpasset din uddannelse og erhvervserfaring.