Bordplader og hylder til køkken og alrum
Woodywood er lagerførende i limtræsplader i flere træsorter og i forskellige dimensioner.
Træsorterne er eg, ask, valnød, fyr, merbau og sapelli. De to sidstnævnte er røde ligesom mahogni. De øvrige fire er kendt af de fleste. Vi har også røget eg (sort eg), dvs. eg som er blevet gennemfarvet ved behandling med ammoniak i en autoklave.
Bordpladerne består af fingersamlede stave og standard bredden er 625 mm; men vi har også bredere plader på lager. I øvrigt kan vi levere skræddersyede bredder og længder på bestilling. Standardlængderne er fra 2 til 5 meter.
Tykkelserne varierer fra parti til parti; men normalt lagerfører vi 30, 38, 42 og 45 mm.
Vore limtræshylder er i eg og bøg i målene 19 x 300 mm. De fås i længder fra 800 til 1500 mm.
Limtræsplader og hylder laves ofte af trædimensioner, der indgår som en del af den samlede udnyttelse af det råtræ, der anvendes til vore øvrige produkter, og en koordineret produktion muliggør, at vi kan tilbyde disse produkter til markedets laveste priser.
Besøg vor udstilling og vælg den plade der passer bedst til Jeres formål. Vort lager er stort og alsidigt.