23948sdkhjf
Del siden
Sælges

Dansk produceret Stav- og mønsterparket - Hørning Parket

Udløber
23. januar 2050
Stand
Ny

Kortstave, langstave og mønsterstave i et væld af træsorter og dimensioner, giver dig – og os – muligheden for at designe et helt unikt gulv. Uanset hvad, garanterer vi præcisionshåndværk, høj kvalitet og enestående forarbejdning. Kontakt os hellere end gerne, hvis du ønsker specialforarbejdning ud over de træsorter, dimensioner og mønstre, som fremgår nedenfor.

På fabrikken i Skanderborg har vi en yderst fleksibel og effektiv produktion der både kan agere som serieproduktion og som et snedkeri.  Vores produktionsmedarbejdere har op til 30 års anciennitet og vi sætter en ære i at levere markedets ypperste kvalitet. Hver eneste stav har været gennem mange kyndige hænder og er kvalitetsgodkendt efter markedets strengeste krav. Det er din sikkerhed for en række unikke fordele;

Markedets mindste tolerancer
Med tolerancer helt ned til 0,05 mm på retvinkletheden sikrer vores i særklasse høje krav til præcisionen i produktionen en endnu enklere montage og minimal efterbehandling. Det sparer dig tid og penge.

Mange træsorter
På vores danske fabrik har vi i mange årtier produceret et stort antal  af forskellige træsorter. Ud over de gængse træsorter i eg, røget eg, ask og bøg har vi en særlig erfaring med de oversøiske træsorter som jatoba, bilinga, doussie, merbau, valnød og wengé.

Udsøgte sorteringer
Vores danske produktionsteam har skarpe og trænede øjne og sorterer med sikker hånd efter de bedste danske håndværkstraditioner. Vore høje sorteringskrav giver dig en enestående kvalitet som vi med sikker hånd har leveret igennem næsten et helt århundrede.

Specialproduktion
Snedkeriet kan lave et utal af mønstre og dimensioner, der kan tilpasses det enkelte design – også dit helt eget!

Hurtig levering af stavparketgulve – stavparket og mønsterparket
Store dele af vores traditionelle sortiment er lagervare til omgående levering. Vi gør alt hvad der står i vores magt for at producere den ønskede vare i en fart, hvis vore kunder måtte have tømt lageret.

Produktet leveres ubehandlet i følgende træsorter;

  • Ask
  • Bilinga
  • Bøg
  • Doussie
  • Eg
  • Jatoba
  • Merbau
  • Røget eg
  • Teak
  • Valnød
  • Wengé

 

Sorteringer

Parketstave fremstillet på fabrikken i Skanderborg leveres altid ubehandlede og som standard i natur sortering. Ask og eg leveres desuden i sorteringerne select og rustik i begrænset omfang.

Træ er et vidunderligt naturmateriale – variation ift. beskrivelser og fotos vil derfor altid forekomme. Evt. prøver viser kun dimension og konstruktion, og kan ikke vise sorteringen. Variationer vil med sikkerhed forekomme mellem små prøver og faktiske leveringer.

Leveres ubehandlet i ovenstående sorteringer. Stavene slibes og overfladebehandles efter montage.

Select
Ask og eg: Gennemgående meget ensartet farvespil og træstruktur. Vækstbetingede variationer forekommer. Principielt fri for knaster og splint. Hvirvler, små ridser og tværårer, splint og brunkerne kan forekomme i minimalt omfang afhængigt af træsorten.

Natur
Levende udseende med naturligt farvespil og struktur. Principielt fri for åbne knaster, revner, marv mv. Hvirvler, sunde knaster, små ridser, tværårer og kiselpletter forekommer. Splint eller brunkerne forekommer afhængig af træsort.

Rustik
Meget levende udseende med alle naturlige farvevariationer og strukturer. Knaster, splint, brunkerne mv. forekommer.

 

Læs evt. vores datablad eller hjemmeside for mere information om produktet eller kontakt os for yderligere info.

Hørning Parket A/S
Christiansmindevej 12
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33965362

Send til en kollega

0.031