Nation IC - Vinduet specielt udviklet og designet til renovering
Nation IC er en videreudvikling af det originale Nation-vinduessystem, som blev udviklet i et tæt samarbejde med stadsarkitekten i København, der manglede et moderne alternativ til udskiftningen af de originale vinduer i den ældre boligmasse fra det forrige århundredeskifte. Resultatet blev et vedligeholdelseslet træ-alu vindue med gengivelsen af den originale kitfals. Produktserien anvendes hovedsagligt i renoveringsprojekter af boliger fra 1850-1960, men også i moderne byggeri, hvor det originale vinduesudtryk ønskes.
Ethvert hus har sin individuelle karakter og arkitektur. Idealcombi er det naturlige valg, når det drejer sig om facadeløsninger – store som små, til nyt som gammelt. Med vores 4 individuelle produktserier, i kombineret TRÆ|ALUMINIUM med Idealcore™ - en kerne af Termisk PUR, tilbyder vi løsninger til renovering, nybyggeri og tilbygninger. Designet strækker sig fra det historiske udtryk over det enkle og tidløse, til de moderne slanke og funktionalistiske linjer.
Vi arbejder med høj kvalitet for øje i udviklingen af vores innovative vindues- og dørserier.