Nyt projekt til promovering af danske møbler
Grand Danois er et nyt projekt, der skal være med til at promovere nyt dansk design og danske møbler i udlandet. I perioden 16.- 21. april 2008 vil Grand Danois deltage på Milano messen med en udstilling i byens attraktive kvarter Zona Tortona.
Det er medie- & konceptbureauet Yellow Ducks i samarbejde med Dansk Industri og Træets Arbejdsgiverforening, der slår et seriøst slag for danske møbler på verdens største designevent.
Læs mere om konceptet Grand Danois på Træets Arbejdsgiverforeninges hjemmeside , hvor du også kan læse om, hvordan du deltager.
Deadline for tilmelding er 13. februar 2008.
Kilde: Træets Arbejdsgiverforening