BARTO overtager stålaktiviteterne i Forchromnings Industrien
BARTO koncernens datterselskab BARTO Nakskov A/S har per 1. maj 2008 overtaget stålaktiviteterne i Forchromnings Industrien Aps, der har specialiseret sig i stålarbejde rettet mod førende virksomheder i den danske møbelindustri.
I forbindelse med overtagelsen flytter Forchromnings Industrien Aps’ produktion og medar-bejdere til Nakskov. De tilbageværende forchromningsaktiviteter fortsætter uændret i Maribo.
Direktør Søren Sloth Jensen, Forchromnings Industrien Aps tiltræder som markedschef i BARTO Nakskov A/S, mens direktør Klaus Bille fortsat vil lede forchromningsaktiviteterne i Maribo.
- Underleverandørerne i metalindustrien står foran et betydeligt teknologiskifte i de kommende år. Vi har en stærk platform og en gunstig markedsposition, som vi sammen med BARTO kan udvikle yderligere til gavn for vore kunder, siger Søren Sloth Jensen.
- Forchromnings Industrien er en spændende og meget attraktiv virksomhed, hvor ledelsen har bevist, at de er i stand til at generere organisk lønsom vækst og skabe nogle stærke kun-derelationer. Vi overtager derfor en stærk virksomhed i et segment med gode muligheder for vækst, siger administrerende direktør hos BARTO A/S, Torkel Olrik.
Kilde: BARTO Nakskov A/S