23948sdkhjf

0205 TEMA: Nyt Maxi-greb til vinduer letter betjeningen

Artikel i Træ og Industri Februar 2005
Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

Det tager ikke mange sekunder at åbne et vindue og få lidt frisk luft ind i stuen. Det er noget, de fle-ste gør hver dag uden at tænke nærmere over det. Situationen er imidlertid en helt anden, hvis det kniber med kræfterne i hænderne. Så kan det strømlinede greb på vinduet blive en forhindring, uan-set hvor velsmurt vinduet ellers er

Stadigt flere har efterspurgt en løsning på problemet, og det har fået designerne hos vinduesprodu-centen VELFAC til at udvikle Maxi-greb, der er kommet på markedet i slutningen af august.

Ergoterapeut Birgitte Søe Jensen, Ringkøbing Amts Hjælpemiddelcentral har været rådgiver om-kring udviklingen af Maxi-grebet og udtaler sig som sådan om grebet: ”Vi taler jo på vegne af de kommende brugere og ønsker derfor først og fremmest, at grebet skal være let at gribe om, og at der skal bruges færre kræfter til at åbne og lukke vinduet. Det skal have en let ru overflade, der både gi-ver et godt greb og føles behageligt for eksempelvis kuldskære gigtfingre og hænder med nedsat kraft. Og så skal det være let at rengøre og kunne tåle maskinopvask. Det nye greb har taget højde for det hele, og det er vi godt tilfredse med”.

Det er let at montere Maxi-greb, der er støbt i mellemblødt, lysegråt plast og simpelthen skubbes ind over VELFAC vinduets originale greb, hvor det holdes på plads af riller inde i grebet. Yderlige-re oplysninger kan fås ved henvendelse til VELFAC, telefon 70 110 200.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05