23948sdkhjf

27 millioner i ny kapital til møbelkæde

Det endnu ikke offentliggjorte 2012-regnskab giver nyt underskud til Biva-Tæppeland, og ejerne har igen forhøjet kapitalen i selskabet.
I 2011 måtte møbelkæden Biva indkassere et underskud på -45 mio. kr. efter skat. Selvom 2012 – ifølge direktør Torben Løvdal – ser bedre ud, har det været nødvendigt med en ny kapitalforhøjelse oveni de 40 mio. kr., som blev tilført ved købet af Tæppeland i slutningen af 2011.

Dagbladet Børsen skriver således mandag, at selskabets ejere har skudt yderligere 27 mio. kr. ind i Biva-Tæppeland.

Men trods endnu et underskud ser såvel Oscar Crohn, forvalter af storaktionæren ALMC’s investeringer i Danmark, som Biva-Tæppeland-direktør Torben Løvdal optimistisk på de langsigtede muligheder i møbelkæden.

- Det går rigtig fornuftigt. Vi har lagt 21 butikker sammen og kan allerede nu se på bundlinjen, at vi sparer omkostninger og får omsætningen per kvadratmeter op. Vi skaber ikke overskud, men vi er klart på vej med de rigtige struktureringer. Men det bliver ikke til et overskud i 2012, så meget kan jeg godt sige, siger Torben Løvdal til Børsen.
Læs mere om: Biva
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079