23948sdkhjf

Møbelproducent har fået påbud efter arbejdsulykke

Onecollection skal sørge for, at sikkerhedsforholdene bliver bragt i orden

En ansat fik fingrene i klemme ved en limvalse, da den skulle fyldes med lim.

Sikkerhedslågerne var åbne under påfyldningen, og maskinen var samtidig i drift. Fingrene kom for tæt på de roterende valse og kom dermed i klemme.

Episoden har medført et straks-påbud for Onecollection, der har møbelproduktion i Ringkøbing. Det skriver Ringkøbing-Skjern Dagblad.

- Ulykken skete, fordi maskinen ikke blev betjent korrekt, og sikkerhedsproceduren blev omgået. Det var en erfaren medarbejder, der stod ved maskinen. Han fik to fingre i klemme, men han får lov til at beholde dem og er heldigvis kommet retur på arbejde, siger Bo Christensen, adm. direktør ved Onecollection, til mediet.

Han er samtidig ærgerlig over påbuddet, men påtager sig det fulde ansvar.

Arbejdstilsynet har givet besked om, at limvalsen kun må være i brug, når sikkerhedsforholdene er bragt i orden. Medarbejderne er desuden blevet orienteret om, at sikkerhedsprocedurerne skal overholdes på fabrikken.

Onecollection har siden 2001 haft rettighederne til alle Finn Juhls designmøbler. I 2023 kom møbelproducenten ud med et resultat på 3 mio. kr. Året før – i 2022 – var indtjeningen på 14 mio. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086