23948sdkhjf

Gammel møbelproducent sikrer sig endnu et overskud

Snedkeriet med de 21 ansatte ligger i den midtjyske på Herrup - og her går det godt

Det er ikke meget, men det er stabilt. 

For fjerde år i træk kan Rolighed-Humania notere sig sorte tal på bundlinjen. Denne gang er resultatet før skat landet på 868.000 kr. før skat. Det er mere end i 2023, hvor det endte på 661.000 kr. 

Flotte resultater for snedkervirksomheden med de 21 ansatte. Den blev grundlagt i 1967 af møbelsnedker Benny Rolighed og fremstiller møbler og inventar til institutioner. Torben Nørgaard Jensen blev i 2020 den første direktør, som ikke var en del af familien. 

Han har en stor tro på fremtiden. 

- Virksomheden er lige nu i gang med en kapacitetsudvidelse af produktionen, som blandt andet indeholder yderligere et CNC bearbejdningscenter, lyder det fra Torben Nørgaard Jensen. 

Torben Nørgaard Jensen har siden 2021 haft en ejerandel sammen med Rudi Rolighed. Han lagde i den forbindelse en femårsplan, der frem mod 2025 tilsiger en årlig vækst på 15 pct. 

Virksomheden har produktionslokaler i Herrup, der ligger tæt på Holstebro. 

Rolighed-Humania lavede i 2024 podier til en Astrid Noack-udstilling på Holstebro Kunstmuseum . En opgave, virksomheden brugte 300-400 timer på at producere.

Ifølge Torben Nørgård Jensen er Rolighed-Humania kommet "rigtig fint afsted" i 1. kvartal 2025.

ROLIGHED - HUMANIA A/S
Regnskabsår 2024 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 3,7 3,4 3,9
Resultat af primær drift 1,1 0,9 1,6
Resultat før skat 0,9 0,7 1,4
Årets resultat 0,7 0,5 1,1
Balancestatus 8,5 8,0 8,2
Egenkapital 2,4 1,7 1,4
Antal ansatte 21 22 20
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063