Nyansættelser i træ- og møbelindustrien
Læs i dag om nye medarbejdere hos Krone Vinduer, Lind-Larsen og Nevotex.
Helle Bersang Orluff er pr. 1. april 2013 ansat som projektkonsulent med udgangspunkt fra kontoret i Aarhus.
Helle har tidligere været ansat hos bl.a. Protec og Bøjsø Vinduer og skal arbejde med salg og rådgivning målrettet arkitekter, entreprenører og tømrermestrer.
- Med ansættelsen af Helle har vi nu bedre mulighed for at bearbejde markedet i det sydlige Danmark og øerne. Helle har et indgående kendskab til vinduesbranchen, og vi gælder os meget til at se resultaterne af den styrkede indsats, siger projektdirektør Christian Olesen.
Lind-Larsen
Morten Andersen, 41 år, er ansat i funktionen for salg og rådgivning vedr. reservedele, tilbehør og forbrugsvarer.
Han kommer til Lind-Larsen med stor erfaring fra branchen og har de seneste fem år har været ansat hos Dan Engros Maskincenter.
Nevotex
Martin Kristensen er den 8. april 2013 tiltrådt som ansvarlig for salg af læder i hele Nevotex-koncernen.
Martin har beskæftiget sig med salg af læder i ca. 10 år og får base i virksomhedens showroom i Lystrup ved Aarhus.