0905: Straffrihed for lovlydige arbejdsgivere
Artikel fra Træ og Industri
September 2005
Det såkaldte objektive ansvar betyder, at en arbejdsgiver i dag bliver idømt en bøde for en medarbejders overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Dette kan i dag ske på trods af, at alt sikkerhedsudstyr og -procedurer findes og er i orden, men at de ansatte undlader at bruge det på trods af arbejdsgiverens instruktion.
Dette har medført en række sager, hvor vi har domstolenes ord for, at arbejdsgiveren ikke har nogen skyld i overtrædelser af arbejdsmiljøloven, men alligevel bliver straffet udelukkende på baggrund af det objektive ansvar.
Det strider mod retsfølelsen og den sunde fornuft. Derfor hilser DI regeringens forslag velkommen.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget indebærer, at arbejdsgivere i fremtiden ikke skal pålægges et bødeansvar, såfremt:
• arbejdsgiveren på overtrædelsestidspunktet har gjort alt for at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
• arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret den ansatte og effektivt ført tilsyn med ar-bejdet, og
• de ansatte har tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner, for eksempel har undladt at bru-ge det sikkerhedsudstyr, der er stillet til rådighed for arbejdet.
Lovforslaget gælder for alle arbejdsgivere uanset virksomhedens ejerforhold og uanset virksomhedens størrelse.
Man kan populært sige, at hvis man som arbejdsgiver ikke har opfyldt alle ovenstående forhold, vil arbejdsmiljøloven fungere, som den altid har gjort, hvis forholdene er opfyldt, vil de nye bestemmelser træde i kraft. I fremtiden vil den ansatte således kunne straffes, uden at arbejdsgiveren samtidig straffes for den ansattes overtrædelse.
Det nye lovforslag gælder dog ikke for alle arbejdsmiljøregler. De områder, hvor de nye regler finder anvendelser er ved:
• anvendelse af personlige værnemidler
• anvendelse af udsugningsforanstaltninger
• anvendelse af beskyttelsesudstyr eller andre sikkerhedsforanstaltninger
• anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder
• certifikater til kran og gaffeltruck
Skærpelse af straf overfor de ansatte
Lovforslaget lægger endvidere op til en skærpelse af straffen for visse overtrædelser, der begås af ansatte. Som det er nu, kan den ansatte risikere en bøde på 1000 kr.
Med det nye forslag vil der være mulighed for at give en højere bøde på 2500 kr. til den ansatte. Dette kræver dog, at arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre arbejdsmiljøet. Har han ikke det, vil bøden ligesom i dag være 1000 kr.
Det objektive ansvar og ledelsesretten
Når et emne som det objektive ansvar berøres, vil der næsten uvægerligt opstå en diskussion om ledelsesretten. For at slå DI's synspunkt fast, så er det arbejdsgiveren, der har retten til at lede og fordele arbejdet, og således er det også arbejdsgiverens ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Sådan har det været indtil nu, og sådan skal det også blive ved med at være.
Men det er vigtigt at huske på, at ansatte selv har et ansvar for, at overholde de givne reg-ler.
Arbejdsgiveren skal føre et effektivt tilsyn med arbejdet, men uanset hvor ofte og hvor effektivt der føres tilsyn, og uanset hvor god instruktion der er givet, vil der altid være mulighed for, at en ansat alligevel omgår reglerne.
Alternativet vil være en 100 procent overvågning og kontrol af de ansatte, hvilket i praksis ikke er muligt endsige hensigtsmæssig.
Ændringen af loven vil derfor have sin berettigelse i de situationer, hvor den ansatte udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen, på trods af at arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder har instrueret den ansatte og ført tilsyn med arbejdet. Et eksempel kunne være, hvis den ansatte, på trods af instruktion herom, undlader at bruge det sikkerhedsudstyr, der er stillet til rådighed for arbejdet.
Lovforslag og erstatningskrav
Det er blevet fremført i dagspressen, at det nye lovforslag kunne have den konsekvens, at medarbejdere vil få mindre i erstatning efter en arbejdsskade.
Det er der ikke noget belæg for. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om der er tale om en arbejdsulykke. Denne vurdering tager ikke hensyn til, hvem der skyld i skaden, men alene om hændelsen kan fremkalde den skade den pågældende har pådraget sig, samt i hvilken grad der er mén eller tab af erhvervsevne, hvilket kan give erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven.
Muligheden for at få supplerende erstatning efter erstatningsansvarsloven afhænger af, om arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende i forbindelse med ulykken - altså om der er noget at bebrejde arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren har levet op til sine forpligtelser ifølge arbejdsmiljøloven, og ulykken skyldes medarbejderens eget vovemod er arbejdsgiveren ikke erstatningspligtig, hverken efter de nye eller gamle regler.
Det må derfor konstateres, at det nye lovforslag ikke har konsekvenser for, om en ansat kan få erstatning eller for størrelsen af denne erstatning.
Alt i alt er der tale om et lovforslag, som der skal rette op på de urimelige forhold, der er i den nuværende arbejdsmiljølovgivning, og som kommer på tværs af den almene retsfølelse. Det synes vi i DI, der er en god fornuft bag.
