23948sdkhjf

1105 TEMA: Nyt program fra Formica

Artikel i Træ og Industri November 2005
Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

I løbet af efteråret præsenterer Riisfort et helt nyt program fra Formica, med mange spændende dekornyheder mellem de ca. 450 dekorer.

Programmet markerer resultatet af sammenlægningen af Formica og Perstorp, som blev påbegyndt efter Formicas opkøb af Perstorp i 2000. Programmet gælder for hele Europa, hvilket betyder nemmere håndtering og bedre service, uden at det er gået ud over bredden og dybden i programmet.

Et spændende katalog præsenterer programmet meget overskueligt og brugervenligt. Nogle af nyhederne i programmet er:

Microdot:
Ensfarvede dekorer med små prikker, der er placeret i tæt mønster, der udover synssansen også stimulerer følesansen. Microdot findes i både friske klare farver og mere neutrale farver, alle med
en nærmest satinagtig overflade.

Glow:
Ensfarvede dekorer med perlemorseffekt, der giver farverne en pastellignende fremtoning og frembringer spændende lysrefleksioner.

Gloss:
Ensfarvede højglans dekorer, der giver et sofistikeret indtryk med gode lysrefleksioner. Anbefales
kun til vertikal anvendelse.

Authentix:
Højtrykslaminat med metaldekor. Forener funktion og design.

Classics:
Relancering af to af Formica og Perstorps mest solgte dekorer: VirrVarr & Boomerang, der
stammer helt tilbage fra halvtredserne.

Naturelle:
Det bedste fra to verdener: Kombinerer det naturlige træ-finér med alle højtrykslaminatens gode
egenskaber. Overfladen er mat, som olie eller voks behandlet træ.

Nøgleord, der betegner den nye Formica Collection: design, inspiration, variation, enkelt, kvalitet, taktilt, sofistikeret, roligt og naturligt.

Se mere om den nye kollektion på Riisforts hjemmeside www.riisfort.dk eller kontakt Riisfort for nærmere informationer på tlf. 87 47 70 20.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078