23948sdkhjf

En dansk havemøbelsucces

Cane-Line er kommet gennem krisen med solide millionoverskud på bundlinjen. Virksomheden har formået at kombinere produktion i udlandet med design og udvikling på dansk grund.
I Rynkeby på Fyn er 45-50 medarbejdere beskæftiget med design, udvikling, markedsføring, salg og lagerføring af de mere end 350 forskellige grundmodeller, som Cane-Line producerer på fabrikker i Asien.

Denne strategi er, ifølge administrerende direktør Brian Djernes, årsag til, at Cane-Line under krisen har været i stand til at fastholde overskud på den gode side af 20 mio. kr.

- Vi er et af de firmaer, som er lykkedes med at have udvikling og design i Danmark og produktion i udlandet. Vi har øvet os i den proces i mange år, siger Brian Djernes i et interview med Berlingske.

I en brancheanalyse har avisen udpeget netop Cane-Line som den danske møbelvirksomhed, der var bedst til at tjene penge i 2011/12. Her realiserede Cane-Line en afkastningsgrad på omkring 40 procent og et resultat efter skat på knap 21,5 mio. kr. Det er under det halve af, hvad virksomheden tjente i 2007/08, men det må alligevel betegnes som imponerende, at de efterfølgende fire regnskabsår – fra 2008/09 til 2011/12 – har givet et samlet nettoresultat på lige under 94 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073