Danske vinduesproducenter sætter ny rekord trods dyk i salget
Af Der var solidt fremmøde og gode nyheder, da brancheforeningen Vinduesindustrien den 30. marts samlede branchen til den årlige Vinduesdag.
Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Her var vinduesproducenterne og deres leverandører samlet for at gøre status over et 2022, der både bød på gedigne udfordringer og den hidtil største omsætning i vinduesbranchen.
I sin beretning kunne foreningens formand, Claus Arberg, se tilbage på et år, hvor
branchen for første gang nogensinde rundede en samlet omsætning på 7,4 mia. kr. – en kraftig stigning fra 2021, hvor tallet var på 6,6 mia. Dog skal rekordomsætningen ses i lyset af, at salget i styktal faldt med 2 pct., hvorfor væksten altså alene er et udtryk for prisstigninger.
– 2022 startede med stadig at stå i coronaens tegn, mens året hurtigt ændrede sig til at blive et år præget af krigen i Ukraine, hvor råvarepriserne igen tog et spring op, og hvor forsyningskæderne for alvor blev udfordret, sagde Claus Arberg blandt andet fra talerstolen.
Rettidig omhu og nye krav
På dagsordenen var også energieffektivitet og klimaaftryk, og ifølge foreningen har ti år med stramninger af bygningsreglementet betydet, at de danske produkter i dag er så energieffektive, som rentabiliteten tillader.
Ikke desto mindre forventer Vinduesindustrien at blive mødt af en ny bølge krav, denne gang til de såkaldte miljøindikatorer. Med ny EU-lovgivning stilles der skarpt på produkters bæredygtighed og ikke mindst dokumentationen heraf, og de fire nye branche-EPD'er, foreningen sidste år udgav, viste sig således ganske veltimede.
– Dengang vi gik i gang med de første miljøvaredeklarationer i 2017, var det nok ikke os alle sammen, der i virkeligheden selv vidste hvor fremsynet det var. Men det har vist sig at være en fordel for os som branche, at vi allerede for seks år siden tog fat på den fælles opgave med at beregne produkternes miljøpåvirkning og klimaaftryk, så vi nu, hvor det er blevet en del af bygningsreglementet, har dokumentationen helt på plads, sagde Claus Arberg til forsamlingen.
Den nye bølge krav kalder dog også på nye redskaber, og på dagen fik de fremmødte blandt andet oplæg om det gratis værktøj Klimakompasset, der skal gøre det nemmere for virksomheder at beregne og reducere klimaaftrykket.
– Det er klart, at de mange nye krav, vi bliver mødt med i årene, der kommer, fylder meget hos medlemmerne. Foreløbig har vi jo styr på dokumentationen med de nye miljøvaredeklarationer, men det er klart, at man ikke skal hvile på laurbærrene, for så bliver man overhalet indenom af udviklingen, siger Vinduesindustriens direktør Johny H. Jensen.
– Vi kommer til som samlet branche at fortsætte med at udforske mulighederne for at gøre vinduers klimaaftryk mindre, og så kommer vi til at fortsætte med at søge indflydelse på de beslutninger, der bliver taget af politikere og myndigheder, så det vinduesfaglige aspekt kommer med på tegnebrættet, lyder det videre.
Under ny paraply
På dagen skulle forsamlingen også tage stilling til forslaget om, at Vinduesindustrien fremover skal være enselvstændig forening under DI, og med et enstemmigt ja er der altså udsigt til at træde ind under en ny paraply.
– Når vi som bestyrelse anbefaler at branchen tager det skridt nu, skyldes det blandt andet at DI og Dansk Byggeri fusionerede for et par år siden. Vi vurderer, at vi ved at lægge vores forening ind i DI Byggeri blandt andet kan opnå flere synergier med den øvrige del af byggeriet, bedre adgang til eksperter med anden faglighed end foreningen egne og bedre mulighed for at opfylde foreningens strategi, lød formandens begrundelse blandt andet.
Efter endnu et rekordår og som nyslået del af noget større står brancheforeningen således godt rustet til en umiddelbar fremtid, der ellers synes noget usikker.
“Lige så tydelige, forventningerne er til klimakravene, lige så uklar er krystalkuglen, når det kommer til fremtidige investeringer i byggeriet: Usikre forsyningskæder, opbremsning i nybyggeriet, manglende politiske målsætninger for renovering af eksisterende bygninger,” skriver Vinduesindustrien, og for direktøren giver situationen anledning til at sende en opfordring mod Christiansborg.
– Bæredygtighed, energieffektivitet, indbrud, komfort, arkitektur. Der er utroligt mange aspekter, som stiller krav til vinduerne. Det er vi som branche meget bevidste om, og derfor er et af de ønsker, vi har til politikerne, at man fra dansk side sætter gang i den store renoveringsbølge af eksisterende ejendomme, som EU har annonceret, siger Johny H. Jensen, som fortsætter:
– Indtil videre har den nuværende regering være tilbageholdende med at fremme vinduesudskiftninger, men det håber vi, de vil rette op på snarest. De danske energikrav til nye vinduer er nogle af verdens skrappeste, så nu gælder det bare om at få skruet op for udskiftningshastigheden, så vi kan spare på energien i den eksisterende bygningsmasse.
