23948sdkhjf

1205 TEMA: Bearbejdningscenter med fem akser

Artikel for Træ & Industri December 2005
Tekst Kaj Hansen Træ & Industri

Morbidelli har udviklet en 5-akset udgave af Author-serien, Author X5. Dette kraftige, robuste bore- og fræsecenter er udviklet med henblik på høj ydelse og stor fleksibilitet. Author X5 kan med stor fordel benyttes indenfor møbel-, inventar-, trappe-, og køkkenproduktioner, samt alle steder hvor produktionen med fordel vil kunne udføres med et fræse aggregat i andre stillinger end lodret. Morbidelli forhandles af LINDLARSEN A/S.

Med det 5-akset fræseaggregat opnås en fremragende fleksibilitet, som øger anvendelsesmulighederne, hvor maskiner med 3-akser typisk kommer til kort. Ved at kunne positionere fræseaggregatet til en hvilken som helst stilling, kan kraften fra fræsespindlen overføres direkte til værktøjet. Hermed vil bearbejdningstiden typisk kunne reduceres i forhold til brug af vinkelhoveder - og totalt set vil det øge effektiviteten og dermed produktionskapaciteten.

Author X5 er monteret med Prisma K, et komplet 5-akset fræseaggregat. Prisma-aggregatet er SCM GROUPs egen udvikling, og det er monteret på en lang række af koncernens CNC-maskiner fra SCM, Routech og Morbidelli. Maskinen er udstyret med medkørende værktøjsmagasin med 12/24 pladser, et borehoved med 12 vertikale individuelt styrede spindler, 4 horisontale i X-retningen og 2 horisontale i Y-retningen.

Prisma K er et robust hoved, der er specielt udviklet til fræseopgaver, som kræver et højt omdrejningstal. De største fordele ved det universelle fræseaggregat er, at man undgår at skulle bruge vinkelgear. Det 5-aksede aggregat benytter simple standardværktøjer, som er prisbillige i anskaffelse, og med aggregatet kan man udføre forskellige bearbejdninger, blot ved at hente et andet værktøj fra det medkørende værktøjsmagasin. Styringen indstiller desuden selv værktøjet i den rette vinkel, og derved spares tiden til opstilling og værktøjsskift, og maskinen kapacitet kan udnyttes fuldt ud. Prisma-aggregatet er konstrueret således, at motor og fræsespindel er bygget sammen i én enhed, som giver mulighed for bearbejdninger ned til 40 mm over arbejdsplanet.

Maskinen er et CNC-styret bearbejdningscenter, hvor alle 5-akser kan interpolere samtidig. Dette fleksibilitets-koncept overgår de traditionelle bearbejdningscentres. Det åbner således nye muligheder for fremstilling af blandt andet køkkener, som nemmere kan tilpasse produktionen til markedets krav, idet den 5-aksede bearbejdningsenhed gør selv enkeltstyksproduktion nem.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.056