23948sdkhjf

1205: Nicholaisen - nye tider og nyt logo

Artikel for Træ & Industri December 2005
Tekst Kaj Hansen Træ & Industri

I 1993 startede Niels og Jesper Nicholaisen firmaet Nicholaisen a/s, og nu hvor der er løbet 12 års renter på erfaringen, signalerer virksomheden nye tider med et nyt og enklere logo, tre nye medarbejdere til styrkelse af servicesiden samt helt ny kontorindretning i Hørning. Senere på året får Nicholaisen også en komplet ny og spændende hjemmeside.

Samme mål og visioner
De nye tider ændrer dog ikke på firmaets overordnede mål om at sælge kundetilpassede løsninger, der skal forbedre kundens kapacitet, effektivitet og rentabilitet.

Visionen er, at være den foretrukne leverandør af komplette maskinløsninger til den danske træ-, plast- og aluminiumsindustri.

Ikke bare maskinleverandør
Hos Nicholaisen ser man sig selv som mere end blot en maskinleverandør. Virksomheden ser sig i dag snarere som rådgivnings- og sparringspartner for den enkelte kunde, og man har i tidens løb leveret flere større projekter til nogle af landets førende køkken- og møbelindustrier.

Rådgivningsrollen stiller naturligvis store krav med hensyn til knowhow, indsigt i branchen og evne til at sætte sig i kundens sted, og det stiller store krav til kvaliteten af vores produkter og ikke mindst til god kundeservice, fortæller Jesper Nicholaisen til Træ & Industri.

På den anden side stiller det også krav om åbenhed og tillid fra vores kunder, fortæller han, og fortsætter;
- Motiverne til maskinkøb kan være meget forskellige, og vi kan kun finde den optimale løsning, hvis vi ved lige præcis hvad kunden forventer at få ud af sin investering. Derfor spørger vi meget, og derfor lægger vi stor vægt på en åben og tæt dialog med vores kunder, fastslår Jesper Nicholaisen.

Optimal maskinkvalitet
Vi har et godt og tæt samarbejde med nogle af markedets førende maskinproducenter, fortrinsvis gamle, hæderkronede tyske virksomheder, og derfor kan vi tilbyde produkter af den højeste kvalitet baseret på gennemtestede konstruktioner og bygget af de bedst tænkelige materialer, siger Jesper Nicholaisen.

Vores leverandører har vi udvalgt med stor omhu, da de skal kunne opfylde de samme høje krav, som vi stiller til os selv med hensyn til kvalitet, service, stabilitet og leveringssikkerhed. En afgørende faktor for os er også, at vi har et tæt, personligt samarbejde med maskinproducenten og en fælles forståelse for vores rolle som problemløsere, understreger han.

Kundeservice er et must
Kundeservice prioriteres meget højt hos os, da vi jo lever af tilfredse kunder.

Vi er der, når kunden har brug for os, og vi slipper ikke en opgave, før løsningen står klar til brug eller maskinen kører igen. Og da man jo først ved, hvor værdifuld pålidelig service er, når man står og mangler den, har vi en bred vifte af erfarne teknikere og servicemedarbejdere fortæller Jesper Nicholaisen, og slutter;
- Et team af højtkvalificerede serviceteknikere står klar til at rykke ud med kort varsel, og via vores nye mobility-løsning vil det altid være muligt at komme i direkte kontakt med en tekniker, men selvfølgelig kan man altid ringe til vores serviceafdeling i selve huset for at rekvirere en tekniker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051