Nepcon imødekommer EUTR
Et nyt legal source system og redskaber til praktisk håndtering af due diligence er nu online til fri afbenyttelse.
Systemet består af en trin-for-trin vejledning med udførlige tjeklister, en manual samt en række skabeloner. Det er bygget op så det modsvarer alle krav i EU’s Tømmerforordning og lignende lovgivninger i USA og Australien.
- Vores system tilbyder en ramme og en række værktøjer, der gør det lettere at arbejde systematisk med leverandørstyring og risikobegrænsning og at dokumentere hvad man gør for at leve op til EU’s due diligence krav, siger Michael K. Jakobsen, Customer Relations Manager hos Nepcon.
Nepcon har løbende samarbejdet med flere europæiske virksomheder med henblik på at sikre systemets brugervenlighed. Intentionen har været at hjælpe virksomhederne med at stille de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt i processen, så vejen til at opfylde EU-kravene bliver så enkel og effektiv som muligt.
Due diligence i praksis
Siden EU’s Tømmerforordning trådte i kraft den 3. marts, har Nepcon mærket stigende interesse for konkrete løsninger og redskaber til at imødekomme lovens krav om due diligence.
For at imødekomme branchens behov vil Nepcon den 30. maj afholde workshoppen ”due diligence i praksis”, hvor legal source systemets værktøjer gennemgås. Eftermiddagen byder på opdatering om FSC’s og PEFC’s sporbarhedsregler, som gennemgår forandringer som følge af systemernes tilpasning til EU-reglerne. Se mere om kurset på www.nepcon.net/dk .
I løbet af maj og juni arrangerer Nepcon desuden en række kurser om EU-loven og due diligence rundt om i Europa samt Kina. Organisationen afholder desuden flere seminarer om samme emne i Østeuropa og Rusland på vegne af European Timber Trade Federation (ETTF).
Om Nepcon’s LegalSource Due Diligence System
Systemet består af en due diligence manual og en række skabeloner, som den enkelte virksomhed kan bruge og tilpasse til sin egen virkelighed. Nepcon’s Due Diligence Guidelines understøtter processen med en trin for trin vejledning og indeholder desuden tips og tjeklister.
Systemet er bygget op over Nepcon’s LegalSource Standard, som opstiller kriterier for due diligence og som danner grundlag for LegalSource evaluering og certificering af due diligence. Standarden og systemet er nøje tilpasset samtlige krav indeholdt i EU’s Tømmerlov og lignende lovgivninger, som gælder i USA (Lacey Act) og Australien (Illegal Logging Prohibition Act).
LegalSource systemet har dannet ramme for udviklingen af det due diligence system, som European Timber Trade Federation (ETTF) stiller til rådighed for deres medlemmer.
På baggrund af LegalSource systemet ansøger Nepcon i øjeblikket om status som Monitoring Organisation (MO) under EU-forordningen.