23948sdkhjf

Nordisk markedsleder køber Vangsgaard A/S

Kapitalfondsejede Brand Factory Group AB skaber en markant nordisk markedsleder inden for skilte, instore og profilering.
Vangsgaard A/S offentliggør i dag indgåelse af salgsaftale med kapitalfondsejede Brand Factory Group AB.

Selskabet udvikler og producerer bl.a. skilte, print og foliearbejde og står desuden bag butiksindretning og -udsmykning hos førende virksomheder i Danmark og det øvrige Skandinavien.

Ifølge aftalen sælger Vangsgaards tre ejere alle aktier til Brand Factory, men geninvesterer samtidig et betydeligt millionbeløb i den nye, nordiske markedsleder inden for skiltning, profilering og branding.

Med opkøbet af Vangsgaard overtager Brand Factory en veldrevet, professionel og finansielt stærk virksomhed med 110 medarbejdere og en forventet omsætning på omkring 175 millioner kroner i 2013.

Efter opkøbet fortsætter den nuværende ledelse i Vangsgaard, bestående af adm. direktør René Rafn Hansen, salgs- og marketingdirektør Jesper Christensen og produktionsdirektør Anders Vangsgaard i deres nuværende roller med ansvar for det danske marked.

- Vi bliver nu en betydelig del af Nordens absolutte markedsleder på professionelle print-, skilte- og instoreløsninger. Der er en klar konsolideringstrend i vores branche, hvor relativt få, internationale spillere sætter sig tungere på markedet. Den udvikling ønsker Vangsgaard at spille en central rolle i. Samtidig følger vi markedsudviklingen, hvor også kunderne bliver større, mere internationale, mere professionelle og mere fokuserede på outsourcing af kerneydelser inden for branding, butiksindretning og profilering, siger René Rafn Hansen, adm. direktør i Vangsgaard.

- Som en del af Brand Factory står vi stærkt rustet til at betjene kunderne i en fremtid, hvor specialisering, stordrift, helhedsperspektiv, rådgivning og teknologi får stadig større betydning for forretningen og kunderne, tilføjer han.

Nordeuropæisk kæmpe
Med opkøbet af Vangsgaard A/S får Brand Factory-koncernen en årlig omsætning på ca. 800 millioner SEK og vil beskæftige omkring 500 medarbejdere i Norden og Baltikum. Dermed placerer virksomheden sig i en stærk position, når det handler om fremtidens vækstmarked i såvel Norden som Nordeuropa. Brand Factory Group AB er ejet af kapitalfonden Scope Growth II L.P.

- Opkøbet af Vangsgaard markerer næste skridt i vores ambitiøse vækststrategi og er et perfekt match. Vi høster nu en række betydelige synergieffekter, blandt andet når vi taler indkøbsstyrke samt produktionskapacitet på tværs af grænser og på logistikområdet. Brand Factory får nu en massiv tilstedeværelse på det danske marked. Vi styrker vores position som nordisk markedsleder inden for print, profilering og instoreløsninger og som rådgiver inden for branding og kommunikation, siger Peter Follin, koncernchef i Brand Factory.

Vangsgaard A/S inkl. datterselskabet Vangsgaard Instore A/S omsatte i 2012 for 160 millioner DKK med et EBIT-resultat på 9 millioner DKK. Parterne er enige om at hemmeligholde købs- og geninvesteringssummen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07