23948sdkhjf

International kapacitet til BoConcept

Italienske Stefano Sette skal stå i spidsen for et globalt polsterteam, der får til opgave at udvikle BoConcepts forretning inden for polstermøbler.
Efter 23 år hos Natuzzi har Stefano Sette nu skiftet de italienske designermøbler ud med danske. I forrige uge havde han første arbejdsdag hos BoConcept, hvor den 44-årige italiener får til opgave at videreudvikle virksomhedens forretning inden for polstermøbler.

I et interview med Herning Folkeblad betegner Stefano Sette BoConcept som et af de stærkeste og mest spændende globale brands inden for livstilsmøbler, og han ser frem til at udnytte sin store erfaring med design, udvikling og salg.

Skifter for alvor gear
Stefano Sette kommer fra en ledende stilling hos Natuzzi, og hans nye chef; collection & visuals director Claus Ditlev Jensen, har store forventninger til det kommende samarbejde:

- Han har en række unikke kompetencer inden for kvalitet og design og bidrager samtidig med et meget stærkt verdensomspændende leverandørnetværk. Med det styrkede fokus på polstersortimentet og ansættelsen af Stefano som Category Director skifter BoConcept for alvor gear i jagten på at udvide og optimere forretningen inden for BoConcepts største og vigtigste produktområde, siger Claus Ditlev Jensen til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078