23948sdkhjf

Fra skrot til Ikea: Giganten får egen container på genbrugspladsen

Giver det mening af sælge Ikea-møbler, som brugerne vil smide ud?

Det har møbelgiganten Ikea og affaldsselskabet Vestforbrænding, der ejes af en række sjællandske kommune, sat sig for at undersøge.

Sammen vil de derfor er gået sammen om at undersøge genbrugspotentialet af IKEA-møbler, der smides ud på Gentofte Kommunes genbrugsstation.

De næste seks måneder vil brugere af Gentofte Kommunes genbrugsstation derfor kunne aflevere genbrugelige Ikea-møbler i en særlig forsøgscontainer. Hermed vil man undersøge genbrugspotentialet af Ikea-møbler, der smides ud genbrugsstationen.

Hvilke møbler indgår i forsøget?

De Ikea-møbler, der indgår i forsøget, er borde, reoler, små skabe, upolstrede stole, kommoder, skænke, vitrineskabe, skuffeelementer og entrémøbler.

Møblerne skal være funktionsdygtige og uden skader, men de må gerne have lettere slitage og brugsspor.

Kilde: Gentofte Kommune

Personale fra Ikea Cirkulär vil hente møblerne, sortere dem og så rengøre og sælge de brugte møbler i Ikea Gentofte. I samme forbindelse vil møbelgiganten sørge for at møblerne bliver registreret og vejet, og Vestforbrænding vil bruge disse informationer til at vurdere genbrugspotentialet af møblerne på genbrugsstationerne.

Vestforbrænding har et strategisk mål om at udsortere 30.000 ton til genbrug i 2030 og i den forbindelse er det relevant at se nærmere på mængden af møbler, der bliver afleveret på en kommunal genbrugsstation.

Ikea har lavet lignende samarbejder med genbrugsstationer i Norge og Sverige.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14